Tilbage
Sådan oddser du på det danske folketingsvalg | LeoVegas Sport

Sådan oddser du på det danske folketingsvalg

Valgkampen er skudt i gang, og det bliver spændende at se, hvem der løber med sejren. Ender det med en ny regering med blå blok, eller vinder rød blok og fører landet videre? Ligesom med sportsbegivenheder er det også muligt at oddse på folketingsvalget. Politik er et område, der også er blevet populært at oddse på udover sportsgrene som fodbold, tennis osv. Det gælder ikke bare dansk politik, men også f.eks. europæisk politik. Når du oddser eller indgår væddemål generelt, skal du aldrig satse mere, end du har råd til at tabe. Et godt udgangspunkt er at satse 3-5 % af din indbetaling pr. satsning. Hvis du taber flere gange i træk, er det muligvis tid til at tage en pause og undersøge sandsynlighederne for gevinst, før du oddser igen.

Sådan læser du odds på folketingsvalget

Uanset om du oddser på politik og sport som fodbold, håndbold, tennis og så videre, vil du få vist nogle tal, som du oddser på. Lad os eksempelvis sige, at du vælger at oddse på politik og på hvem, der bliver statsminister. I det tilfælde vil der måske stå, at oddset er 2,23 på, at Mette Frederiksen bliver statsminister, eller at oddset er 3,25 på, at Søren Pape bliver statsminister. Hvis du eksempelvis vælger at satse 100 kr. på, at Mette Frederiksen igen løber med titlen, ville du vinde 223 kr. og have en nettogevinst på 123 kr. Regnestykket ser således ud: Du ganger indsatsen, altså de 100 kr., med oddset på 2,23 og trækker de 100 kr. fra for at udregne din nettogevinst ((1002,23)-100). Hvis du i overstående eksempel vælger at satse 80 kr., på at Søren Pape bliver statsminister, ville regnestykket se ud som følger: (803,25)- 80 = 180 kr. i nettogevinst. Hvis oddset er 3,25 betyder det altså, at du får din indsat 3,25 gange igen. For at regne dig frem til nettogevinsten, skal du trække din indsats fra gevinstbeløbet.

Sådan fungerer det danske folketingsvalg

Det er statsministeren, der bestemmer, hvornår folketingsvalget udskrives, men ifølge grundloven skal der være folketingsvalg mindst hvert fjerde år. Fra valget udskrives, til det afholdes, skal der er af praktiske årsager være mindst 21 dage. Det giver blandt andet tid til at organisere indsamlingen af brevstemmer. Alle, der har stemmeret, kan stille op til folketingsvalget. Hvis man er blevet dømt for en kriminel handling, kan Folketinget dog efter valget bestemme, at man er uværdig til at sidde i Folketinget. Folketinget består af 179 mandater, der fordeles på de forskelle grupper i Folketinget afhængigt af fordelingen af antallet af stemmer. 135 af mandaterne er kredsmandater, der fordeles i de 10 storkredse ud fra antallet af indbyggere, og derudover er der 40 tillægsmandater. Når danskerne går i stemmeboksene for at vælge den nye regering, får de udleveret en stemmeseddel med en liste over partinavne og kandidatnavne. Der er mulighed for at afgive sin stemme på forskellige måder. Vælgerne kan enten vælge at give en overordnet stemme på et parti eller vælge at afgive en personlig stemme på en bestemt politiker. Det er også muligt at stemme blankt ved at udlade at sætte et kryds. Når stemmerne tælles op, kan en stemmeseddel regnes for at være ugyldig, hvis:

  1. Den er blank
  2. Personen ikke har markeret sin stemme med et kryds
  3. Det ikke er helt tydeligt, hvilket parti eller hvilken kandidat der er blevet sat kryds ved
  4. Det vurderes, at stemmesedlen ikke er blevet udleveret på valgstedet, eller stemmesedlen er blevet givet et særligt kendetegn

Selv om en stemme bliver regnet for ugyldig, tælles den dog stadig med i opgørelsen af det samlede antal afgivne stemmer. Resultatet af opgørelsen kan derfor lyde på eksempelvis 4.562.870 stemmer, hvoraf 35.789 er ugyldige. Ud af de ugyldige stemmer var 12.445 blanke stemmer.

Odds på folketingsvalget med handicap

Handicap går i sport og spil ud på at udligne chancerne for forskellige hold eller at give en form for fordel til deltagerne, så deres chancer for at vinde bliver mere retfærdige. Handicap gør i princippet, at en mere erfaren deltager bliver dårligere stillet, eller en mindre erfaren eller mindre dygtig deltager får større chance for at vinde samtidig med, at retfærdigheden er intakt. Inden for politik ser man på, hvor stort et parti den enkelte politiker har i ryggen til at hjælpe med at samle stemmer i stemmeurnerne, hvorefter man opretter handicap ud fra det.

Over eller under i dansk politik

Ligesom man inden for fodbold kan oddse på over eller under, er det også et muligt væddemål i valgkampen. Her spiller du f.eks. på, hvor mange procent et parti får ved folketingsvalget – altså om et parti får over eller under en vis procentdel af stemmerne. Det kan f.eks. være, at du oddser på, at Socialdemokraterne får over eller under 27 % af stemmerne, eller at Venstre får over eller under 30 % af stemmerne.

Direkte duel mellem partierne

Du kan også oddse på, hvor mange stemmer de forskellige politiske partier får i forhold til hinanden. Der er flere forskellige muligheder. Et eksempel kunne være Enhedslisten vs. Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance vs. Moderaterne osv. Et andet scenarie er antallet af personlige stemmer til de enkelte politikere. I den forbindelse kan man oddse på, hvem der får flest personlige stemmer af f.eks. Mette Fredriksen og Inger Støjberg. Det er ikke nødvendigvis en person fra partiet med flest stemmer, der får flest personlige stemmer. Hvis en given politiker er meget populær pga. vedkommendes personlighed og politiske troværdighed, er der stor sandsynlighed for at vedkommende får mange personlige stemmer.

Odds på, hvem der bliver statsminister

Det er ligeledes muligt at oddse på, hvem der løber med titlen som statsminister. Her kan det være en god idé at undersøge, hvem de enkelte partier vil pege på som statsminister, hvis de får stemmer nok til mandater. Det er ikke nødvendigvis partiet med de fleste stemmer, der får statsministerposten, hvis de ikke har stemmer nok til at danne regering. Og hvis der er tale om et samarbejde over midten mellem midterpartierne, kan det også være svært at spå om, hvem der løber med den titel.

Odds på, hvem der danner regering

Hvis der ikke er ét parti, der får stemmer nok til at kunne danne regering, skal partierne efter valget samarbejde om at få samlet nok mandater til at kunne danne regering. Det er et puslespil, der skal gå op, hvor man skal have 90 mandater ud af de 179 for at få regeringsmagten. Hvis mange mindre partier kan samle nok mandater til at have 90, kan de danne en mindretalsregering. Nogle partier ønsker at arbejde sammen over midten, mens andre foretrækker blokpolitik, hvor det enten er en rød eller en blå regering.

Tips til at oddse på folketingsvalget

Når man oddser på politik, er det ikke nødvendigvis en god idé at oddse med hjertet, selvom man virkelig brænder for en politisk sag. Udfaldet af en valgkamp kan påvirkes af mange ydre omstændigheder såsom den aktuelle verdenssituation, men også af personlige forhold, der kan komme frem om en politiker og ændre folkets syn på vedkommende. Selvom en persons privatliv ikke nødvendigvis har noget med vedkommendes politiske engagement at gøre, kan det have stor indflydelse på antallet af stemmer. Medierne er også en vigtig faktor, da de kan fokusere meget på en enkelt mærkesag eller en politisk debat, hvor det kommer til at handle om retorikken frem for politikken. Det kan flytte fokus og være med til at præge valgresultatet i sidste ende. Da politik kan være meget uforudsigelig, er det en god idé at følge med i meningsmålinger for at få et indtryk af, hvilken retning det kommer til at gå. Meningsmålingerne er selvfølgelig ikke endegyldige, men de kan give en generel idé.

FAQ

Hvornår afholdes næste folketingsvalg? Det næste folketingsvalg bliver afhold den 1. november 2022

Hvornår kan jeg forvente at få resultaterne af valget? Valgstederne lukker kl. 20, hvor de første exit polls bliver offentliggjort. Derefter begynder resultaterne at komme fra hele landet omkring kl. 21, og efter kl. 23 vil man have resultatet fra hele landet. Det er dog ikke kun valgresultaterne fra det danske fastland, der tæller – de nordatlantiske stemmer skal også tælles op, da de også spiller en stor rolle i forhold til, hvem der bliver valgt som Danmarks statsminister. Disse resultater er normalt først tilgængelige senere på natten.